Hvad enten I har brug for at få renset hovedet, et kreativt indspark eller bare at blive rystet godt sammen, så er vores konferencekatalog fyldt med teambuildingaktiviteter, der i både varighed og indhold kan passe ind i jeres øvrige program.
Har du brug for mere information – eksempelvis om priser, varighed eller andre detaljer om de forskellige teambuilding-aktiviteter, står vi naturligvis til rådighed. Se kontaktinfo længere nede.
Dans, fitness eller yoga for store hold. Lad os lave et sjovt program, der ryster jer sammen og masserer lattermusklerne. Idrætscentret er alligevel vores nabo. Hvis I har brug for sved på panden, vand i håret eller et godt grin, så er vores nabo et slaraffenland for fysisk udfoldelse.
Fredericia Idrætscenter er Danmarks næststørste idrætsanlæg under tag. Det byder blandt andet på seks moderne idrætshaller, hvor der er mulighed for at spille fodbold, badminton, volleyball, bordtennis og meget mere i ledig haltid.
Et topmoderne træningscenter på 300 m2 med alt i trænings- og cardiomaskiner, en spinningsal med tilhørende biobike, så du kan spinne, når du har tid. Dans og yoga med instruktør eller en tur på segboards er også muligt. Udendørs findes derudover to kunstgræsbaner, som kan benyttes hele året rundt samt en crossfitbane, hvor du kan teste og vedligeholde din styrke og balance. Uanset om det skal være en del af jeres program for hele holdet eller blot til at starte eller slutte din egen dag, er idrætscentret et sundt og fornøjeligt punkt på agendaen.
Kontakt os for yderligere oplysninger og hjælp til at booke holdaktiviteter skræddersyet til jeres ønsker.
Nogle gange er en dukkert, en tur i sauna og dampbad det bedste middel til at rense den øverste etage. Tæt på hotellets indgang ligger byens store svømmehal og subtropiske badeland.
Paraderne ryger ofte, når kolleger pludselig står sammen i badetøj. Nogle gange skal der en kold dukkert til. Eller varm. Begge dele er muligt lige inde ved siden af. For næsten i forlængelse af hotellets indgang finder du Fredericia Idrætscenters svømmehal. Her er der klassiske bassiner med 1, 3 og 5-meter vipper.
I kan også lade den indre ro sænke sig i dampbadet og biosaunaen. Måske falder jeres konference sammen med en af de dage, hvor der afholdes saunagus eller andre events.
I forlængelse af svømmehallen er der også et nyrenoveret tropisk badeland med en vandrutsjebane. Uanset om du selv har brug for at svømme et par baner, inden dagens program starter, eller om hele holdet skal inddrages, er badefaciliteterne inde hos vores nabo værd at overveje.
Tag dine kolleger med på en anderledes form for teambuilding. Er der allerede erfarne golfspillere i blandt jer? Eller viser der sig et helt nyt, uslebet talent?
Uanset hvad, så er golf en fremragende måde at give tankerne om hverdagens udfordringer fri og i et par timer og kaste sig ud i et konkret mål med jern og bolde.
TRY3GOLF Business er et nyt tiltag fra Fredericia Golfklub i samarbejde med Golfklubben Lillebælt og Birkemose Golfklub. Få minutters kørsel fra Hotel Fredericia ligger golfklubben, der tilbyder denne særlige form for teambuilding i smukke omgivelser. I får 2,5 timers undervisning og spil på tre forskellige baner. Der er også mulighed for at skræddersy arrangementet yderligere, så det passer præcis til jeres behov.
I skal være minimum 10 personer. Kontakt hotellet for yderligere praktisk info og priser.
I kan se frem til en helt unik oplevelse, hvis I vælger den 2,5 kilometer lange tur i 60 meters højde over Lillebælt. Når først I har taget sikkerhedsdragterne på og modtaget sikkerhedsinstrukserne på velkomstcentret ved naturcenter Hindsgavl, går det ellers i raskt trav til foden af broen.
Her starter en brat opstigning først op til vejbanen og herefter videre op på broens ”tag”. Turen er så unik, at vejret ikke er altafgørende, men kryds alligevel fingre for, at vejrguderne er med jer. Så kan I nyde mavekildende og kæbetabende udsigter.
I er udstyrede med radioer, så I tydeligt kan høre guiden, der fortæller om broens historie, sjove anekdoter og udpeger de forskellige ting og områder, du kan se fra broen.
Er I minimum 10 personer kan I deltage som gruppe. Kontakt os for yderligere oplysninger eller læs mere her: bridgewalking.dk
Som et længere alternativ til en walk and talk kan I tage en cycle and talk. Hvad er mere oplagt end at tage et stykke af Østersøruten, der går gennem Fredericia.
Ruten kaldes Danmarks smukkeste cykelrute. Det har de også fået øjnene op for i udlandet, for i 2019 kårede en jury af cykel- og rejsejournalister ved Hollands største vandre- og cykelmesse Østersøruten til ”Årets cykelrute”.
I når med sikkerhed ikke hele ruten, for den går gennem 17 kommuner og er 820 kilometer lang. Men tag en bid af den mod syd til Middelfart eller mod vest til Kolding.
En forfriskende måde at få sparret eller coachet hinanden om jeres virksomheds daglige udfordringer og mål. Eller måske bare en god snak med de nærmeste kolleger. Brug jeres egne cykler eller kontakt os for hjælp til cykeludlejning. Se ruten på vejdirektoratets hjemmeside: https://trafikkort.vejdirektoratet.dk
Leder I efter en teambuilding-aktivitet, der sætter pulsen op og smilene på plads? Så er et gokart race det oplagte valg! Her bliver konkurrenceinstinktet vækket, samarbejdet styrket og grinene svære at holde tilbage, når kolleger, chefer og teams dyster mod hinanden — alle i øjenhøjde, blot lidt tættere på asfalten.
Alle kan være med, uanset erfaring eller fartvanvid. Det handler ikke kun om at komme først over målstregen, men om at dele en oplevelse, der sætter adrenalinen i gang og styrker relationerne. Bag hjelmen forsvinder titler og hierarkier — her gælder det om at give alt, hvad man har, og heppe på hinanden hele vejen.
Hvorfor vælge gokart som teambuilding?
Er I klar til at mærke suset og finde ud af, hvem der er hurtigst — og hvem der kører mest elegant? Uanset udfaldet vinder fællesskabet hver gang.
Måske har I allermest brug for at kunne slappe lidt af, indånde havluften, nyde naturen og holde øje med verdens mindste hval – marsvinet.
Hvalsafariturene stævner ud fra Gl. Havn i Middelfart enten med galeasen Aventura eller turbåden Mira3.
Skipper fortæller om marsvinet og historien om marsvinfangst i Lillebælt. Undervejs passerer du både Den Nye og Gamle Lillebæltsbro.
Skipper giver hvalgaranti, så det er en unik chance for at komme helt tæt på marsvinet. I kan både medbringe jeres egen picnickurv, eller I kan bestille mad på forhånd på båden.